Mere VILdSKAB

VILdSKAB er en nystartet forening, som flytter scenekunsten ud i samfundet og finder nye rum for fællesskabende oplevelser. Formålet er at fremme fællesskabende oplevelser gennem scenekunst og bryde rammerne for scenekunsten. Af den årsag har foreningen et særligt øje for processer i scenekunsten, som hos VILdSKAB i høj grad opstår i relationerne med samarbejdspartnere og publikum.

 

VILdSKABs bestyrelse består af/

Lotte Kofod Ludvigsen, formand.

Cecillia Krill, Kasserer.

Maibritt Skjoldborg Jensen

Pernille Overø

 

Det Levende Bord er VILdSKABs første scenekunstprojekt. Tina Andersen er performer og idekvinde bag Det Levende Bord. Den publikumsinddragende forestilling udspiller sig som en middag hvor publikum er gæsterne. Tina Andersen agerer værtinden, der disker op med fællesskabende “retter” der forbinder os med jorden og hinanden. En sanselig middag uden mad.

Tina Andersen, f. 1973

Uddannet skuespiller ved Nordisk Teaterskole, Århus 1996-1999.  Har de sidste 18 år arbejdet freelance som skuespiller, performer og iscenesætter, både med børneteater og voksenteater bla på Århus Teater, Det kongelige Teater, Teater Refleksion, Wunderland, BetweenMusic, SoNA, Secret Hotel, Teater Beagle, Laboratoriet, Out of Joint Produktions, Pinxit  Produksjoner (N), The Walking Neighbourhood (AUS) og Spullenmannen (NL).

Kunstnerisk leder af Teatret 5fatal hvor hun har iscenesat 7 forestillinger.

Tina Andersen har undervist på Skuespillerskolen v. Århus Teater i fysisk teater, træning og tilstedeværelse, på Sagavoll Højskole i Norge, Byhøjskolen, Vostrup efterskole og ved FO i Århus. Hun har desuden deltaget på workshops med Kitt Johnson, Bo Madvig, Julyen Hamilton, Katie Duck, Sol Pico, Anders Christiansen, Martin Sonderkamp, Tim Feldman, Murah Soares, Susan Mahler i teknik/komposition/ improvisation i Danmark, Sverige, Spanien og New York.